Andre services

Bella Center tilbyder mange års erfaring med at afholde arrangementer af enhver art. Derfor er du altid velkommen med dine ønsker. Vi gør vores bedste for at finde en løsning på en hvilken som helst udfordring.

Under arrangementer er der en række praktiske services, som er til rådighed for arrangører, udstillere og gæster. Har du andre behov, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Bankautomat
I Forhallen findes en bankautomat (Danske Bank) til Dankort og kreditkort.

Blomsterforretning
I Butiksarkaden finder du Blomsterværkstedet. De er specialister i messer og konferencer og rådgiver dig gerne, hvis du ønsker blomster eller planter på din stand eller til dit arrangement. Blomsterværkstedet sælger også til besøgende i huset.

Garderobe
Under arrangementer vil der som regel være garderobe i forhallen, men på enkelte arrangementer vil den være at finde andre steder.

Handicap/Kørestole
Der er under arrangementer mulighed for at låne en kørestol. Kontakt Informationen i forhallen. Se også yderligere information om Bella Centers handicapfaciliteter her

Information
I forhallen ligger Informationen, hvor vores security også holder til. Under arrangementer vil der efter behov blive etableret ekstra informationsskranker.

Internet pc'er
I forhallen er der to pc'er til rådighed, hvis du ønsker at tjekke mails
eller finde information på internettet.

Kopiservice
Ved forhallen ligger Kopiservice, hvor der kan produceres både større og mindre kopiopgaver i sort/hvid eller farve. Her er det også muligt i mindre omfang at købe kontorartikler samt sende telefax.

Købmand/Kiosk
I Butiksarkaden findes desuden en velassorteret Købmand. Købmanden har åbent man/ons/fredag fra 10.00-16.00 og tirs/torsdag fra kl. 10.00-18.00. Derudover vil der ofte være en kiosk på udstillingsområdet i forbindelse med messer og udstillinger.

Posthus
Posthuset finder du i Butiksarkaden sammen med Købmanden. Posthuset har åbent man/ons/fredag fra 10.00-16.00 og tirs/torsdag fra kl. 10.00-18.00.


 

  Bella Center
Center Boulevard 5
DK-2300 København S
tlf. 3252 8811 - bc@bellacenter.dk